Join us in bringing power to the players!
Gamestop er en af verdens førende forhandlere af tv- og computerspil samt tilbehør. (www.gamestop.com) Under varemærket Gamestop findes der i dag ca. 6400 butikker globalt hvoraf de 180 ligger i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Det nordiske hovedkontor ligger i Malmö og i dag beskæftiger vi over 1000 medarbejdere i Norden. Til GameStop søger vi nu personale som deler vores passion for spil, og som vil videreføre vor tradition for fremragende service og markedsledende ekspertise.
Store Manager
Vi søger dig som er klar på udfordringen om at løfte vor butik i Herning til det næste niveau. Som Store Manager har du ansvaret for den daglige drift og den måde du styre butikken på er den vigtigste faktor for butikkens resultater. For at fungere som Store Manager i vor organisation, skal du ”tænde” på at sælge og det at få dine medarbejdere til at udvikler deres salgskompetencer. I GameStop ved vi at aktive sælgere, det at vores medarbejdere tager først skridt i kontakt til kunden, giver et positivt resultat, såvel i kundetilfredshed som i salgsresultat. Derfor er det vigtigt, at du er en udadvendt person med masser af energi og som elsker at komme i kontakt med andre mennesker.
Vi er meget stolte af det faktum, at vores kunder i meget høj grad, vælger at vende tilbage til vores butikker om og om igen. Vi ser dette, som et bevis for at vi har butikker og medarbejdere som lever op til kundernes forventninger. At være Store Manager betyder naturligvis et stort ansvar, og selv om vi er i spilbranchen, så er GameStop ingen leg. Vi er en global virksomhed med over 46 000 medarbejdere, hvilket kræver struktur og seriøsitet. Dette er naturligvis noget som vi forventer af vores medarbejdere, og med jobbet som Store Manager følger et stort ansvar for budget, personale, omkostninger og naturligvis salg. Som Store Manager indgår man i et regionalt butikschefsnetværk hvor butikscheferne i regionen regelmæssigt mødes med Deres Area Manager, for sammen at finde fremgangsmåder i bestræbelserne på fortsat at forbedre os.
I GameStop er vi overbeviste om at vor forretningsidé er en fordel for konkurrenceorienteret personale. Dette gælder især den som ønsker at gå ind i rollen som Store Manager. Til rollen som Store Manager, søger vi dig som hader at tabe, og hvor konkurrenceinstinktet konstant fører dig til den nødvendige udvikling for at opfylde næste udfordring. GameStop opfordre vore Store Managers til konkurrende adfærd gennem forskellige belønningssystemer og salgskonkurrencer.
Vi forventer ar den som ansøger, har flere års erfaring fra detailhandlen. Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring fra en arbejdsgiver med meget fokus på ”aktivt” salg. Med dette mener vi, at du som sælger henvender dig til kunden, og ikke at vente på at kunden henvender sig til dig. Det er også en fordel, hvis du tidligere har haft erfaring med personaleansvar. Koncernsproget er engelsk, og der er derfor vigtigt, at du håndtere det engelske sprog både i skrift og tale. For at trives hos os, er det vigtigt at du er tiltrukket af at arbejde i en virksomhed med hurtig vækst, og hvor forandringer er en naturlig del af hverdagen. For den rette person, er der gode karrieremuligheder internt i GameStop.
Hvis ovenstående beskrivelse virker som skræddersyet til dig, og ønsker du at komme indenfor i en af verdens bedst drevne spilkoncern, så send en ansøgning til: jobbansokan@gamestop.com. Ansøgningen skal være Human Resource afdelingen i hænde senest den 27.05.2012. Det er vigtigt at du skriver 'Store Manager Herning' i emnelinien i din mail. Vi vil sætte pris på, hvis du vedhæfter et billede af dig selv.
Glem ikke at angiv dit lønkrav. Ansøgninger uden lønkrav, vil ikke blive taget i betragtning.
Vi opfordrer kvinder såvel som mænd til at ansøge.